Bevidsthed & EnergiRune Harder Bak
Energiterapi & healing

Helbredelse indefra og ud

Vi arbejder ikke direkte på det fysiske eller psykiske plan, men på et dybere, ubevidst energetisk plan. Herfra breder helbredelsen sig som ringe i vandet.

Hvad er energiterapi?

Følelser og krop hører sammen

Vi ved efterhånden, at følelser og krop hænger sammen. Bliver vi urolige, kan vi få ondt i maven; bliver vi forskrækkede, spænder musklerne op. Og selv efter det er gået over, kan der sidde en spænding tilbage. Men følelserne sidder ikke kun i musklerne — de sidder dybere, i hele systemet som et energetisk aftryk.

Her kan en gammel hændelse ligge og styre vores følelser, tanker og handlinger i en bestemt retning. Som usynlige snore, der styrer en dukke. I energiterapien kigger vi på det aftryk, opdager hvilke sansninger, følelser og oplevelser der ligger lagret — og begynder på det dybe energetiske plan at løsne op og lade det forplante sig ud i systemet.

Det giver ro og styrke, både bevidst og i høj grad ubevidst, hvor krop og sind begynder en selvhelbredende proces mod bedre balance og harmoni.

Behandlingsrum med briks og planter
Sådan foregår en session

Hvad kan du forvente?

Du fortæller kort om din problematik, og jeg mærker med indføling og klarsyn ind i den og fortæller, hvordan jeg oplever den. Så kommer du op og ligger på en briks og lader energien stabilisere din tilstand. Her kan du enten være helt passiv eller en mere aktiv deltager i at rydde ud i dine ubalancer — afhængigt af din situation.

Bagefter får du hjælp til, hvordan du kan fortsætte det gode arbejde i hverdagen. En session er som et blidt skub i den rigtige retning — ikke en fjernelse af ethvert problem. Nogle gange er ét skub nok til at føre dig på vej; andre gange skal der flere til.

Sessioner tilbydes ved fysisk fremmøde i klinikken og online.

Former for healing

Jeg arbejder med

Fjernhealing

Især nyttigt til børn. Vi finder et tidspunkt, hvor du eller dit barn er faldet til ro om aftenen, og energien går i gang med at stabilisere og afbalancere. Bagefter skriver jeg en tekst om, hvordan jeg har mærket det, med råd til, hvordan du kan kan støtte di selv eller dit barn fremover. Børn er ofte hurtige til at tage imod behandlingen.

Healing af dyr

Ligesom hos os mennesker kan chok og traume sætte sig i dyrs energisystem, bremse dem og gøre dem syge. En healing løsner op og hjælper dem på plads igen. Dyr er typisk tættere på deres intuition og responderer hurtigt — for eksempel kæledyr, der har været ude for en ulykke og ikke rigtig er blevet sig selv igen.

Healing af steder

Du kender måske følelsen af at træde ind i et rum og mærke, at der har været et skænderi — eller den høje stemning et sted, hvor mange gode ting er sket. Energien sætter sig nemlig også i stederne. Flytter man ind et nyt sted, eller har man selv været igennem en krise, kan en husrensning rense energierne. Også planter og dyr reagerer på tunge energier

Healing af børn og det indre barn

Som børn møder vi oplevelser, der ikke helt passer til hvordan vi er inden i. Vi lukker af for de dele af os, der ikke passe ind — men lukker samtidig gode følelser inde. En healing kan rette op på den indre mistrivsel, åbne op for oplevelserne og hjælpe med at slippe dem, så man kan komme på højkant igen. Både for børn i eller på vej i mistrivsel og for voksne der ubevidst er styret af sådanne gamle traumer.

Spirituelle åbninger

Når noget vågner op igen

De fleste af os er meget intuitivt sansende som børn og lukker langsomt den del ned for at tilpasse os et samfund med et mere materialistisk og mekanistisk syn på verden. Men mange får på et tidspunkt en følelse af, at noget ikke er rigtigt — at der mangler noget. Vi prøver måske at fylde det ud med oplevelser, ting og karriere, men det presser sig alligevel på.

For nogle viser det sig som mystiske oplevelser, for andre blot som en indre fornemmelse, der breder sig. De mere intuitive sanser vender tilbage, og et dybere bevidsthedsniveau, der har sovet, vågner op. Men hvad stiller man op i en verden, hvor succes måles på helt andre parametre?

Før i tiden var det helt normalt at åbne for disse ting — og det er det stadig mange steder i verden. Heldigvis er vi også mange i vores del af verden, der tager sådanne oplevelser og fornemmelser alvorligt. Jeg arbejder i disse dybere bevidsthedslag på grænsen til det overnaturlige og hjælper dig med at navigere i det.

Landskab ved Glænø
Når livet er ude af balance

Stress, depression og angst

For mange kommer en åbning gennem en krise — ydre, indre eller begge dele. Fælles for stress, depression og angst er, at hele systemet er påvirket. I energiterapien ser vi dem ikke som rent fysiske eller psykiske lidelser, men som udtryk for en grundlæggende energetisk tilstand.

Stress

Stress er ikke bare en psykisk tilstand — hele systemet er i alarmberedskab. Mange mærker det fysisk først: uroligt hjerte, hovedpine, søvnløshed, dårlig immunfunktion, inflammation. Energiterapien hjælper systemet med at slappe af, så krop og sind får mulighed for at regenerere nok til, at du kan vælge en anden vej ud af stressen.

Depression

Selv folk uden træning i energisensitivitet kan mærke, at energien bliver tung. Men vi fylder ikke bare energi på — rundt om tomheden er der også en spændingstilstand, der forhindrer energien i at flyde. Uden ord og uden krav kan vi hjælpe systemet med at se en anden vej.

Angst og PTSD

Hele systemet spænder op — muskler, nervesystem, vejrtrækning, hormoner. Alt går i alarmberedskab. En healing går uden om disse reaktioner, ind til kernen, og hjælper med at blødgøre den del, der reagerer så voldsomt. Langsomt kan systemet lære at se andre veje, mens healingsenergien sørger for, at det ikke reagerer for kraftigt undervejs.

Klar til at begynde?

Book en session

Book en tid i klinikken, online eller som fjernhealing — så finder vi ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig videre.

Gå til booking